Skip to main content

Dansk

English

Vilkår for brug af Finance Data

Senest opdateret: 1. September 2026

1. Om tjenesten

Finance Data leveres af:

Subaio ApS
CVR-nr. 37766585
Gasværksvej 26B, 1. sal
9000 Aalborg
Danmark

Subaio er autoriseret som kontooplysningstjenesteudbyder, AISP, under tilsyn af Finanstilsynet.

Disse vilkår gælder, når du bruger Finance Data gennem en virksomhed, som du har anmodet om en økonomisk indsigt eller et økonomisk overblik til vurdering af kreditforhold.

I disse vilkår kaldes denne virksomhed “Virksomheden”.

2. Hvad Finance Data gør

Finance Data giver dig mulighed for at forbinde betalingskonti og få oplysninger fra disse behandlet med henblik på den tjeneste, du har anmodet om.

Afhængigt af tjenesten kan Subaio:

  • udarbejde en økonomisk indsigt til dig
  • udarbejde et økonomisk overblik til vurdering af dine kreditforhold

Subaio holder ikke dine penge, fører ikke betalingskonti og iværksætter ikke betalinger.

Subaio yder ikke selv finansiel rådgivning og træffer ikke kreditbeslutninger eller beslutninger om renter, gebyrer eller andre individuelle vilkår.

3. Forbindelse af konti

Du vælger og godkender de konkrete betalingskonti som en del af bankforbindelsen.

Subaio får først adgang til en konto, når du har valgt og godkendt den gennem din bank eller det godkendte forbindelsesflow.

Du må kun forbinde konti, som du har ret til at tilgå.

Subaio beder dig ikke om at udlevere dine personlige bankkoder. Autentificering gennemføres hos din bank eller gennem en anden godkendt autentificeringsløsning.

4. Samtykke og accept

Samtykkeerklæringen vises på samtykkeskærmen.

Ved at vælge “Accepter og fortsæt”:

  • giver du det samtykke, der er beskrevet på skærmen
  • accepterer du disse Vilkår
  • bekræfter du, at du har modtaget og læst Privatlivspolitikken

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller afbryde en kontoforbindelse. Herefter ophører Subaios fremtidige adgang til den pågældende konto.

Tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den behandling eller deling, der allerede er sket, før samtykket blev trukket tilbage.

5. Deling med Virksomheden

Hvis den tjeneste, du har anmodet om, indebærer deling, gør Subaio resultatet tilgængeligt for den Virksomhed, der er angivet i samtykkeflowet.

Ved rådgivning kan resultatet indeholde de konto- og økonomioplysninger, som er nødvendige for den rådgivning, du har anmodet om.

Ved kreditrelaterede tjenester deler Subaio kun et aggregeret økonomisk overblik. Virksomheden modtager ikke rå transaktioner eller andre oplysninger på transaktionsniveau fra Subaio til brug for kreditvurderingen. Det kan ved behov, være nødvendigt for Virksomheden at få identificeret enkelte betalingsmodtagere i forbindelse med de kreditrelaterede tjenester.

Virksomheden er selvstændigt ansvarlig for sin efterfølgende brug, opbevaring og eventuelle videreoverførsel af de oplysninger, den modtager.

Virksomhedens egen ydelse, rådgivning og beslutninger reguleres af Virksomhedens egne vilkår.

6. Personoplysninger

Subaio er dataansvarlig for den behandling, som Subaio foretager ved indhentning, behandling og levering af Finance Data-resultatet.

Du kan læse mere om de oplysninger, Subaio behandler, formål, retsgrundlag, modtagere, opbevaring, sikkerhed og dine rettigheder i Subaios Privatlivspolitik.

Virksomheden er selvstændigt dataansvarlig for sin efterfølgende behandling og skal give dig sin egen information om denne behandling.

7. Din brug af tjenesten

Du skal bruge Finance Data lovligt og må ikke:

  • forbinde konti, som du ikke har ret til at tilgå
  • give andre adgang til dine loginoplysninger
  • forsøge at omgå tjenestens sikkerhedsforanstaltninger
  • scrape, kopiere, dekompilere eller reverse engineere tjenesten
  • sælge, videresælge, licensere, distribuere eller på anden måde gøre tjenesten, adgangen eller resultaterne tilgængelige for kommercielle formål
  • bruge tjenesten til svig, misbrug eller andre ulovlige formål

Forbuddene gælder ikke i det omfang, en handling udtrykkeligt er tilladt efter ufravigelig lovgivning.

8. Nøjagtighed og tilgængelighed

Finance Data afhænger af oplysninger og systemer hos banker og andre eksterne udbydere.

Oplysninger, kategorier, budgetter og indsigter kan derfor være forsinkede, ufuldstændige eller unøjagtige.

Subaio garanterer ikke, at tjenesten altid er tilgængelig. Subaio kan midlertidigt suspendere adgangen af hensyn til sikkerhed, vedligeholdelse, mistanke om misbrug eller overholdelse af lovgivningen.

9. Immaterielle rettigheder

Subaio og Subaios licensgivere ejer tjenesten, softwaren, designet, datamodellerne, dokumentationen og den underliggende teknologi.

Du får alene en personlig, begrænset og ikke-overdragelig ret til at bruge tjenesten i forbindelse med den konkrete ydelse, du har anmodet om.

Du bevarer dine rettigheder til dine egne personoplysninger.

10. Ansvar

Disse vilkår begrænser ikke rettigheder eller ansvar, som ikke lovligt kan begrænses.

Subaio er ikke ansvarlig for Virksomhedens rådgivning, kreditbeslutninger, priser, vilkår eller øvrige efterfølgende brug af oplysningerne.

Subaio er heller ikke ansvarlig for tab, der skyldes urigtige bankoplysninger, utilgængelige banksystemer, din egen anvendelse eller forhold uden for Subaios rimelige kontrol, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

11. Ophør

Din adgang ophører, når den tjeneste, du har anmodet om, er afsluttet, når du tilbagekalder dit samtykke, eller når kontoforbindelsen afbrydes.

Subaio kan suspendere eller afslutte din adgang ved væsentligt misbrug, sikkerhedsrisiko eller hvis fortsat levering vil være i strid med lovgivningen eller myndighedskrav.

Personoplysninger håndteres efter ophør i overensstemmelse med Privatlivspolitikken.

12. Ændringer

Subaio kan ændre disse vilkår af juridiske, regulatoriske, sikkerhedsmæssige, tekniske eller driftsmæssige årsager.

Væsentlige ændringer, der påvirker en igangværende tjeneste, varsles med rimeligt varsel, medmindre en hurtigere ændring er nødvendig efter lovgivningen eller af sikkerhedsmæssige grunde.

13. Kontakt og klager

Spørgsmål om personoplysninger kan rettes til:

E-mail: dpo@subaio.com

Du kan klage over Subaios behandling af personoplysninger til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.datatilsynet.dk

Klager over Virksomhedens rådgivning, beslutninger eller behandling af oplysninger skal rettes til Virksomheden.

14. Lovvalg

Disse vilkår er underlagt dansk ret.

Dette begrænser ikke ufravigelige forbrugerrettigheder, som gælder efter lovgivningen i dit bopælsland.